onsdag, december 20, 2006

Selvfølgelig skal der være åbenhed
af Jan Ole Jakobsen, Tullebølle. Valgt for venstre


Som valgt politiker er det dog godt at være klædt lidt på til opgaverne. Jeg vurdere at disse ” lukkede ” temamøder bliver brugt til at give os det enkelte områdes fakta som de ser ud i dag. Med baggrund i disse fakta blandet med min erfaring på det pågældende område, prøver jeg så at bidrage med det jeg synes jeg kan.

Jeg ved da godt vi også der bliver præsenteret for forskellige forslag fra administrationen, disse forslag må vi så forholde os til. Det kan være med forbedringer eller som på skoleområdet med helt nye forslag, vi er her kommet med 2 forslag fra venstre, netop på baggrund af fakta.

Det er for os i venstre vigtigt at der bliver fremlagt flere modeller på de kommende ”åbne” tema og borgermøder. Derefter kommer så opgaven for os og få inddraget borgerne i det videre forløb, med ideer og meninger fra alle.

Jeg kunne tænke mig et skolevæsen med en overbygning 7-10kl. i Rudkøbing og så BH-6kl. På så mange skoler som muligt. ( V2 ).

Jeg vil gerne have følgende med ind i debatten:

Hvor mange overbygningsskoler skal vi have??

Hvor skal de ligge??

Hvor kommer eleverne fra??

tirsdag, december 19, 2006

Hvad skal der ske med de millioner, der spares på skolerne?
af Jan Steendorph Petersen, Klavsebølle


Storm P har en gang lavet en tegneserie. Man ser en tyk mand, der sidder og spiser ved et bord. På gulvet ved siden af manden sidder en lille hund og tigger. Manden ser på hunden og tager en beslutning. Med et snuptag skærer han hundens hale af. Han putter halen i munden på hunden, så den også kan blive mæt.

Her på Langeland er man inden for skoleområdet i gang med noget tilsvarende. Men her er det ikke en gang sikkert, at ”hunden” for lov til at få hele halen. For de penge der spares skal vel bruges til at forbedre kommunens økonomi med eller hvad?

Hvem har i øvrigt forlangt at der skal spares på skoleområdet? Det kan ikke være indenrigsministeriet. For efter hvad jeg har hørt, var det Langland Kommunes for lave skatteprocent, der var årsagen til, at man ikke kunne få lavet en flerårig aftale om et tilskud fra staten.

Ville det derfor ikke være langt mere rimeligt om skoleområdet beholdt pengene til forbedringer i undervisningen. Jeg tænker her på de fysiske rammer, timetallet i de enkelte fag, undervisningsmidler, antal lærere osv. Er det for visionært? Ja jeg spørger bare?
Skolebestyrelse siger nej tak til Gethers gave
af Dorrit Bang og Jan Steendorph Petersen på vegne af Skolebestyrelsen for Tullebølle Skole


I tiden op til jul er forventningerne store, men vores forventninger til Langeland Kommune nye skolestruktur er nu dalet til langt under nul.

På mødet for de langelandske skolebestyrelser i Rudkøbing fredag den 1.december hørte vi om Langeland Kommunes økonomi og er klar over, at det er vanskeligt at få det hele til at hænge sammen. Man hørte også om borgmesterens vision på skoleområdet: Tre fuldt opdaterede skoler på Langeland, en i syd, en i nord og en midt på øen. Nybyggede eller nyrestaurerede skoler med fokus på nutidige og fremtidige krav til vores børns uddannelse. Men hvorfor kun tre skoler?

Er det borgmesterens oprigtige mening bevidst at nedlægge Tullebølle by som et aktivt lokalområde allerede her i overgangsfasen. Tullebølle er som bekendt den næststørste by på Langeland og ifølge borgmesterens skolestrukturforslag, skal der ikke ligge en skole i Tullebølle.




Og man kan spørge, hvor blev visionsplanen for børneområdet i Tranekær Kommune af? For nylig er der bygget en stor ny børnehave/SFO i tilknytning til skolen med henblik på at sikre børnene en tryg skolestart og med mulighed for at etablere et godt børnemiljø. Alt dette ødelægges med et pennestrøg, da vores børn fra Tullebølle Skole nu skal bruges til klasseopfyldning på andre skoler. Dette udelukkende fordi der skal være tæt på 25 elever i alle kommunens skoleklasser. Borgmesterens forslag vil betyde, at hver klasse fra Tullebølle Skole skal deles ud på tre forskellige skoler. Hver klasse skal altså fordeles til klasser på Snøde Skole, Rudkøbing Skole og Longelse Skole.

Det vi ønsker for vores børn er først og fremmest kvalitet, nærhed og tryghed. Vi vil have en skolevision skabt på grundlag af pædagogiske og faglige overvejelser. Vores børn skal ikke kun bruges, som klasseopfyld for at redde Langeland Kommunes økonomi. Derfor har skolebestyrelsen valgt at indkalde til borgermøde på Tullebølle Skole den 9. januar
"Julegave" til nye friskoler
af Hans Erik Hansen, lokalformand for Dansk Folkeparti på Langeland


På Folketingets sidste mødedag inden juleferien, blev der gennemført en lov der strammer muligheden for oprettelse af friskoler.

Forslaget blev vedtaget af Venstre, Konservative og Socialdemokraterne, de øvrige partier stemte imod.

Undervisningsminister Bertel Haarder indrømmede åbent fra Folketingets talerstol at loven var lavet for at begrænse friskoler. Han begrundede det med at mange af de nye kommuner ville nedlægge skoler. Som følge deraf kunne forældregrupper finde på at oprette en friskole. Dette ville betyde at kommunens besparelser ville blive minimale.

Kun tre politikere var på talerstolen for at kæmpe mod forslaget. Elsebeth Gerner-Nielsen fra de Radikale, Martin Henriksen og Søren Krarup fra Dansk Folkeparti. Æres dem som æres bør.

Elsebeth Gerner-Nielsen og Martin Henriksen anklagede Venstre, Konservative og Socialdemokraterne for at begrænse børneforældres ret til at vælge deres børns skole.
Det prellede af som vand på en julegås på Bertel Haarder. Søren Krarup kom med en meget følelsesladet tale om at dette lovforslag var et angreb på åndsfriheden. Han begrundede det med at forældre fik sværere ved at vælge den skole de ønskede til deres børn. Ligeledes at det ville ødelægge de små lokalsamfund, samt begrænse områdets muligheder for at have et levende kultur- og idrætsliv. Det prellede også af på den minister og det parti som er rundet af både friskoler og højskoler.

Kun Dansk Folkeparti og Det radikale Venstre var på talerstolen. Alle øvrige partier holdt pinlig tavshed.eller var rejst på juleferie.

Loven blev vedtaget i enighed af Venstre, Konservative og Socialdemokraterne.

Loven betyder at der nu bliver længere anmeldelsesfrist for at starte en friskole. Forældrekredsen skal nu søge senest 15.8.2007 for at kunne starte en friskole ved skolestart i august 2008. Det depositum som forældrene skal betale for at starte en friskole, bliver ikke tilbagebetalt såfremt projektet ikke bliver gennemført. Beløbet tilfalder statskassen!

Dansk Folkeparti på Langeland støtter friskoletanken og ønsker ikke kommunale skoler på øen nedlagt, sålænge der et elevgrundlag. Det er der nu.

Iøvrigt tak for de mange reaktioner på mit læserbrev om at der er regler for hvor langt man må transportere grise. Men ikke regler for hvor langt man må transportere børn.

mandag, december 18, 2006

Hvorfor må vi ikke få at vide, hvad vores politikere mener?
Af Jan Steendorph Petersen, Klavsebølle


Det danske demokrati er ude i verden kendt for sit åbne politiske system. Borgerne har let adgang til politikerne og har mulighed for at være med som tilhørere i folketinget og til kommunalbestyrelses møder. Vores frie presse kan skrive og fortælle om hvad der bliver talt om på disse møder. Så de der ikke selv kan møde op har mulighed for at høre hvad der tales om og besluttes. Det gælder selvfølgelig ikke i socialsager og forhold der ved røre landets sikkerhed. Men ellers er politisk åbenhed en af hjørnestenene i det danske demokrati.

Her på Langeland har vores kommende kommunalbestyrelse valgt at holde en række lukkede tema drøftelser om alle vigtige emner, der handler om kommunens fremtid. Hvorfor må borgerne ikke få at vide, hvad man taler om på disse vigtige møder? Er der en grund til, at vi ikke må få at vide, hvem der siger hvad? Er det sådan at vi har valgt politikere, som ikke tør sige, hvad de mener offentligt? Eller har vi valgt politikere, som intet siger under disse hemmelige og vigtige drøftelser?

Har vi som borger ikke krav på at vide, hvad de politikere vi har valgt mener?

Det ville klæde vores politiker, hvis de i fællesskab vedtog, at deres temadrøftelser om Langelands fremtid fremover var åbne. For en lukket politisk debat hænger ikke sammen med den danske demokratiopfattelse. Denne lukkethed høre hjemme i helt andre politiske systemer, som vi nødigt vil sammenlignes med.

Det danske demokrati er ude i verden kendt for sit åbne politiske system. Borgerne har let adgang til politikerne og har mulighed for at være med som tilhørere i folketinget og til kommunalbestyrelses møder. Vores frie presse kan skrive og fortælle om hvad der bliver talt om på disse møder. Så de der ikke selv kan møde op har mulighed for at høre hvad der tales om og besluttes. Det gælder selvfølgelig ikke i socialsager og forhold der ved røre landets sikkerhed. Men ellers er politisk åbenhed en af hjørnestenene i det danske demokrati.

Her på Langeland har vores kommende kommunalbestyrelse valgt at holde en række lukkede tema drøftelser om alle vigtige emner, der handler om kommunens fremtid. Hvorfor må borgerne ikke få at vide, hvad man taler om på disse vigtige møder? Er der en grund til, at vi ikke må få at vide, hvem der siger hvad? Er det sådan at vi har valgt politikere, som ikke tør sige, hvad de mener offentligt? Eller har vi valgt politikere, som intet siger under disse hemmelige og vigtige drøftelser?

Har vi som borger ikke krav på at vide, hvad de politikere vi har valgt mener?

Det ville klæde vores politiker, hvis de i fællesskab vedtog, at deres temadrøftelser om Langelands fremtid fremover var åbne. For en lukket politisk debat hænger ikke sammen med den danske demokratiopfattelse. Denne lukkethed høre hjemme i helt andre politiske systemer, som vi nødigt vil sammenlignes med.
Hvorfor Langelandsfremtid.dk?
af Jan Steendorph Petersen, Klavsebølle


Har Langeland en fremtid som selvstændig kommune? Hvordan skal Langeland se ud i fremtiden? Hvad har vi råd til og hvad skal der være råd til? Kan får vi gang i udviklingen og flere til at flytte til øen? Hvor mange skoler skal der være på Øen? Og hvad med fremtidens madordning for de ældre? Osv. Osv. Spørgsmål er der nok af.

Der er ingen tvivl om, at der er mange forskellige svar på spørgsmålene. Så alle, der vil, skal kunne komme med forslag til løsninger på de opgaver, som ligger forude. Derfor syntes jeg, det var på sin plads at lave en debatside for alle, som vil være med til at præge fremtiden for vores Ø.

Jeg ved godt det ikke er alle på Langeland, der bruger Internettet, så meget som jeg. Men det er jo heller ikke alle, der holder den lokale avis. Og en ting er sikkert, på nettet er der god plads, og så kan debatten foregå 24 timer i døgnet.

Jeg vil derfor opfordre alle til at sende indlæg til siden og kommenter de indlæg der er på den. For alle har ret til at sige, hvad de mener om Langelands Fremtid.

Webmaster og debatredaktør
Jan Steendorph Petersen, Klavsebølle
Hvor skal Ole gå i skole? Eller farvel til det frie skolevalg
Af Jan Steendorph Petersen, Klavsebølle


Det går stærkt i Langeland Kommune og nu skal der laves om på øen skolevæsen. Det går så stærkt, at jeg den anden dag kom til at tænke på bogen ” Da lille Anna var forkølet”. For dem der ikke kender bogen, så handler den om lille Anna, der er forkølet og ligger i sengen. Anna nyser, og hver gang forsvinder der tøj fra Lange onkel Ib, som står med hovedet ind af vinduet. Der er rigtigt meget, som forsvinder. På hver side står der: atjuu og væk var… Til sidst forsvinder forkølsen også. Det en sjov bog både for børn og voksne.

Nå men her på Langeland var det ikke Onkel Ib som forsvandt, men det frie skolevalg. Det gik så stærkt, som det går når man nyser, og de færreste nåde vel at opdage det. Der er ingen som har kommenteret det. Det skyldes vel at der ikke er nogen, som ved at det nu er væk. Men væk er det. Det frie skolevalg forsvandt den 4. december, hvor man i sammenlægningsudvalget blev enige om at der kun skulle være et skoledistrikt i Langeland Kommune. Så fremover er det ikke længere forældrene, der vælger hvor deres børn skal gå i skole. Nej det skal nu styres af kommunens embedsmænd, for det er jo vigtigt at klasserne er fyldt op, så der er styr på økonomien.

Fremover må vi forældre blot håbe, at man fordeler vore børn til en skole hvor de trives og at den ikke ligger forlangt væk. For hvis vi vil have et frit valg, så må vi vælge privat skoler eller de kommunale skoler i Svendborg.

Så vær opmærksom på, hvad der sker når de nyser i det gamle sygehus (på rådhuset), for det er ikke kun skoler og penge der forsvinder i forbindelse med de kommende forandringer i skolevæsnet.